Augustas Værelse, 13 år

Styling: Trine Frølich
Fotograf: Katrine Rohrberg

Denne Journal er sponsoreret af Montana.

Montana skaber møbler, der forener opbevaring og kreativ frihed – og hvor farver er en del af fortællingen. Børneværelset er et rum med plads til fantasi, leg og fordybelse, og med møbler som KEEP kommoden, Kevi kontorstolen og Colour Box kan indretningen tilpasses i takt med nye behov.

Med Montanas brede farvepalet kan du sætte stemningen og skabe et personligt rum, der giver plads til både ro, mod og kreativ udfoldelse.

København, Danmark

Augustas værelse

13-årige Augustas værelse er kendetegnet ved rolige farver, kombineret med vintage fund og varme fra fine rattan møbler.

I en alder af 13 år er Augusta lige ind i mellem at ville have et mere 'voksent' værelse, samtidigt med, at hun stadig holder af sine bamser og små, finurlige ting.

Værelset har for nyligt fået en lille makeover, og her var fokus på at vælge møbler og ting, der netop kan bruges både nu og i fremtiden – ting, som måske endda flytter med hende den dag hun flytter hjemmefra.

Nuancer af lyserød ses overalt på værelset og giver en rolig og rar stemning. Perfekt til en teenager, der elsker at have sine veninder på besøg, og som samtidigt også elsker en rolig stund med symaskinen eller sit strikketøj.

En sengehimmel omfavner sengen og en sød lyskæde skaber hygge inde under den. Augustas bamser er placeret i sengen sammen med bløde puder, og på hylderne står en masse bøger. Se vores kollektion af bøger her.

Et hvidt bord bruges som skrivesbord og her står en Kevi skrivebordsstol fra Montana, betrukket med stof fra Mads Nørgaard. En rattan kurv og en lille rattan reol står i hjørnet og tilføjer lidt varme til rummet.

Til højre anes KEEP kommoden og AROUND spejlet, begge er fra Montana.

KEEP kommoden i sart lyserød fra Montana giver et strejf af blødhed til værelset. Her opbevarer Augusta noget af sit tøj. Det runde spejl over kommoden hedder AROUND og er også fra Montana.

Øverst på kommoden står en kaninlampe og til højre hænger en Nordens Svaner uro.

Kevi-stolen er betrukket med sort-hvidt-stribet stof fra Mads Nørgaard, og giver kontrast til det hvide bord. Her opbevarer Augusta små ting i fine æsker og hendes Liberty pouch.

Augusta elsker musik og bruger gerne timer på at spille på keyboardet. Den lyserøde skammel, en Kevi skammel fra Montana, fungerer både til når Augusta spiller og som en ekstra stol når veninder er på besøg.

En smuk rød Montana Mini Play box tager sig flot ud ved indgangen til reposen. På væggen hænger postkort fra Elsa Beskow.

Søde, buttede hunde-klistermærker og en fin Liberty pouch står på bordet ved siden af bogen 'This is how I feel today'.

En kaninlampe står på KEEP kommoden. I hjørnet hænger en Nordens Svaner uro og postkort fra Elsa Beskow er hængt op så de tilsammen skaber året fordelt i måneder.